Gaven fra Vilja <3

Kære læser, vi har brug for din hjælp!

Louise, Andreas og deres engledatter Vilja

Har du fået læst historien om Louise, hendes mand og deres englebarn, Vilja? Ellers kan du læse den her.

Viljas fantastiske faster, Camilla, har startet en indsamling og vi har brug for jeres hjælp. Med et lille beløb kan I hjælpe os med at samle ind til en gave fra Vilja. En gave, som kan støtte Roskilde Universitetshospitals dygtige personale i deres omsorgsfulde arbejde med andre englefamilier. Indsamlingen vil gå til donation af en CuddleCot, som et kæmpe tak til personalet, der mødte Louise og hendes mand med empati og professionalisme.

En CuddleCot, som bliver kaldt “the gift of time”, er en særlig babylift med et indlagt køleelement. Den giver familien fred og ro til at bruge tid med deres englebarn og til at sige det sidste farvel. Vi ved, fra egen erfaring, hvor vigtigt det er og derfor håber vi at I vil hjælpe os med at give denne gave til at støtte andre familier og deres englebørn.

Den første halvdel af beløbet er allerede samlet ind, så vi håber at I vil hjælpe os med at indsamle den sidste halvdel! Alle beløb er velkomne <3

Hvis du har lyst til at støtte, kan du gøre det ved at klikke her

Hver en øre vil gå til en CuddleCot og babylift. Hvis vi skulle være så heldige at der kommer et overskud, vil det gå til Landsforeningen for Spædbarnsdød, der også gør et fantastisk stykke arbejde.

Tusind tak til jer alle.

Her kan du skrive en kommentar