Louises historie – min engleprinsesse Vilja – Del 1

Mit navn er Louise og jeg er gift med Andreas. Sammen er vi forældre til vores datter Vilja.

Vilja er en ganske særlig pige – Hun er nemlig vores elskede lille engel. Hun er vores englebarn på den helt særlige måde, at hun kom ”sovende” til verden onsdag morgen kl. 06:57, den 16. januar 2019. Fire dage efter termin blev vores ønskebarn, Vilja, født – 3330 gr. og 53 cm.

Andreas og jeg har som mange andre forældre en masse på hjertet, men vores fortælling adskiller sig fra de fleste andre. Vi ønsker at dele vores hudløst ærlige historie. Vi ønsker at udtrykke vores stolthed og glæde over vores engledatter, men også vores største sorg over at miste hende ved fødslen. Samtidig er det også blevet en hjertesag for os at det bliver nemmere at tale åbent om alt det svære der er forbundet med at miste sit spædbarn. På den måde håber vi på at bidrage til at mindske tabuet om spædbarnsdød.

Billedet er skabt af Lisa Meisner Kofoed forfatter til bogen ”Sorg, mit barn – om at miste et ufødt barn”

Del 1 – Den lyserøde graviditet

Vores historie om Vilja begyndte tilbage i starten af maj 2018, hvor jeg lykkeligt stod med en positiv graviditetstest i mine hænder. Jeg var overvældet af glæde, men også nervøsitet, da jeg har to tidligere graviditeter i bagagen. Den ene endte i en tidlig spontan abort og den anden var en graviditet i den ene æggeleder, som endte ud i en operation. 

Andreas og jeg har heldigvis en imødekommende læge, som straks hjalp os med at få tid hos en gynækolog så vi kunne minimere frygten for at denne graviditet også ville ende galt. Allerede i 6. uge ankom Andreas og jeg til den gynækologiske klinik. Klinikkens sygeplejerske scannede mig så vi kunne se den fineste lille kidneybønne på skærmen med det tydeligste hjerteblink. I det øjeblik begyndte forældrefølelsen at vokse i vores hjerter. Vi var intet mindre end lykkelige! Nu var den første milepæl nået – vores kommende barn havde begyndt sin spæde start. Det var begyndelsen på det vi håbede blev en komplikationsfri og behagelig graviditet!

Ugerne gik og vi fik overstået nakkefoldsscanningen med fine tal. Allerede i 15. uge valgte vi at få lavet en tidlig misdannelsesscanning og for at se kønnet, fordi vi ca. to uger efter skulle giftes og ville overraske familien med vores kommende lille vidunder. Til misdannelses- og kønsscanningen oplevede jeg en boblende følelse af lykke, da jordemoderen fortalte at vi ventede os en sund og rask… PIGE! 

Selvom vi vidste at hun havde det godt ville vi alligevel ikke takke nej til misdannelsesscanningen igen i uge 20. Enhver bekræftelse på hendes fortsatte sundhed og et glimt af hendes livlige bevægelser på skærmen fik vores hjerter til at smelte. Forelskelsen i vores lille prinsesse var slået ned som et lyn!

Igen omkring 33. uge fik jeg lavet en 3D scanning af vores lille Vilja, som vi havde besluttet at hun skulle hedde omkring det tidspunkt Andreas og jeg gav hinanden vores “ja”. 3D scanningen viste at Vilja fortsat havde det godt i min efterhånden store mave. Andreas og jeg glædede os! Allerede der begyndte Andreas på de første utålmodige, men kærlige kommentarer om at han snart ikke kunne vente længere – han ville kysse og kramme hende og det ville jeg selvfølgelig også! 

Når nu vi alligevel måtte vente, benyttede vi ventetiden på at give hende en masse kærlighed gennem sang, historier og kærlige strøg på maven. Kærligheden føltes fortsat voksende og større end nogensinde før – vi elskede hende betingelsesløst og glædede os som to vanvittige tosser!

Billeder af Viljas udvikling gennem graviditeten

Læs videre i Del 2 – Fra jordemoderkonsultationen til fødselsafdelingen, her

Her kan du skrive en kommentar