“Jeg har svært ved, at være mig selv” – af Elisabeth

Måske kender du mig og min historie. Måske har du hørt lidt om det, jeg har været igennem. Måske vil du gerne vide mere og er nysgerrig. Det forstår jeg godt – det er jeg også.

Hvis ikke du kender mig, hedder jeg Elisabeth, men mine venner kalder mig Lis. Jeg er 27 og bor sammen med min søde kæreste, Martin, i vores dejlige lejlighed – vores dejlighed – i København på Østerbro.

Vi mistede vores første barn i december 2018. Vi kaldte ham for Blob. Kort tid efter var vi til middag med min familie og Martin var stille. “Er du ok?” spurgte jeg, og han svarede “Jeg har svært ved, at være mig selv”. Og jeg havde det faktisk på samme måde.

Vores livs største krise var først i gang med at rulle sig ud. Det var som at stå længe på en perron og vente på et tog. Et helt særligt tog, som skulle tage os et spændende og eksotisk sted hen som vi aldrig havde besøgt, men sammen skulle vi udforske det og lære stedet at kende. Toget kom aldrig. Og i stedet måtte vi vende slukørede om og tage hjem. Vores velkendte lejlighed var ufatteligt stille og alt bar præg af at vi havde gjort klar til vores store eventyr.

14 ugers sorgorlov startede og vi skulle absolut ingenting. Ingen bleskift. Ingen amning. Ingen stolte gåture i parken med den mørkeblå Emmaljunga vi allerede havde købt. Opgaven blev i stedet at finde os selv – og ikke mindst hinanden igen.

I modsætning til de andre kvinder i KKLEM, har jeg ikke “privilegiet” at vende langsomt tilbage til mit gamle job. Jeg forestiller mig hvordan velkendte kolleger, som kender til min historie, ville tage imod mig med trøstende kram og våde øjne. Men det bliver der ikke noget af, for jeg sagde mit job op seks dage før jeg fandt ud af at jeg var gravid.. Men mere om det senere. Det kan være hårdt at være jobsøgende og på dagpenge, men efter en krise som min, er det 10.000 gange værre.

Jeg har ikke glemt hvem jeg var. Men hvem er jeg nu? Jeg er jo mig, men alligevel ikke. Og jeg er i den grad ikke den jeg havde forestillet mig, jeg skulle være nu. Nu skulle jeg jo være mor. Men er jeg det? Er jeg mor nu?

Læs del 1 af min historie om Blob her

Her kan du skrive en kommentar