Kristinas historie om Viola – del 3 – Det hele bliver SÅ virkeligt!

Nakkefold og kønsscanning – det hele bliver SÅ virkeligt!

13. december var dagen, hvor vi skulle til nakkefold. Vi var lidt nervøse, men vi havde været til en del scanninger, så vi havde også en god fornemmelse for at vores lille pige havde det godt.. Og scanningen gik så fint, og der var en meget lille risiko for at der var noget galt, vi tog ud og fejrede med en god middag og gik ind og købte et sæt tøj.. Nu var vi ovre de usikre 12 uger, så nu kunne intet stoppe os.

Michael og jeg ville gerne vide hvad vi skulle have, så vi kunne forberede os på det, da Michael havde tanker om, at det var en dreng og jeg var overbevist om at det var en pige. Så en uge efter nakkefolden var vi til en kønsscanning. Vi kom ind og hun målte og kiggede – og til sidst spurgte hun om vi havde et bud på hvad vi skulle have og jeg sagde at jeg var overbevist om at det var en pige, ja det har du ret i, I skal havde en lille pige.. Lige pludselig blev det hele meget virkeligt. Det var ikke den, der lå inde i min mave. Men vores lille pige. Vi gik lykkelige derfra.

 Jeg havde ondt i mit haleben og snakkede både med min fysioterapeut og lægen. Jeg havde så svært ved at passe mit arbejde i vuggestuen og endte med at blive deltidssygemeldt fra starten af januar 2019. Vi havde en god følelse af at alt var godt. En aften da jeg er i uge 18 (17+3) kan jeg mærke at vores lille pige sparker så meget at man kan mærke det udefra og jeg kalder på Michael, han kommer hurtigt hen og får lov til at mærke vores lille pige sparke. Det var en meget speciel oplevelse at dele. Michael og jeg besluttede, at vi ville se vores lille pige igen så vi tog til en  scanningsklinik. Den lille lå med hoved helt oppe i moderkagen så vi fik ikke et godt profilbillede, men hun var der og havde det godt. Vi fandt en pakke med lækkert pigetøj som jeg mandag den 21. januar skulle hente når jeg havde fået fri fra arbejde, det fik jeg gjort. Og kom hjem og måtte ud og skovle sne, da Michael var til møde på arbejdet. 

Efter jeg havde spist min aftensmad, fik jeg ordnet tøjet så det lå i rigtigt str. Der var håndbold i tv’et og jeg var så træt at jeg valgte at se den i sengen, i pausen skulle jeg ud på toilettet og da jeg rejser mig fra sengen forsvinder mine ben under mig. Jeg kommer ud på wc’et og da jeg er er ved at være færdig, kommer der er stor skylle af ”vand” – helt ukontrolleret. Jeg bliver bange, da jeg jo er alene hjemme og det bestemt ikke virkede normalt. Jeg tørrer mig og tager min underbukser på, men har en følelse af at jeg bliver ved med at tisse i mine underbukser, så jeg sætter mig på wc’et igen og ringer til 1813 og forklare det hele, imens jeg sidder og snakker med dem kommer Michael glad hjem og kan ikke forstå, hvorfor jeg ser ud som om jeg græder og snakker i telefon. Jeg får en tid på gynækologisk afdeling på hospital, og jeg får Michael til at ringe til min far så han kan køre os på hospitalet.

Her kan du skrive en kommentar