Kristinas historie om Viola – del 5 – Fødsel af vores lille Viola

Fødsel af vores lille Viola

Så blev det den 23 januar, dagen hvor jeg skulle sættes i gang, jeg måtte ikke spise noget hele dagen i tilfælde af, at jeg skulle opereres hvis hele moderkagen ikke selv kom ud. Den første pille fik jeg omkring kl 9 og da den var givet og jeg havde ligget i den halve time jeg skulle, gik vi ud for at gå på trapper som vi havde fået af vide var rigtigt godt, men da vi næsten var tilbage på stuen, mødte vi sygeplejersken som skældte os ud, fordi vi havde været ud og gå på trapper – Hun kunne jo ikke finde os? Vi blev meget forvirrede, men vi nåede ikke at sige så meget, for jeg var begyndt at få veer og ville gerne have noget smertestillende, så det fik jeg og da der var gået en halv time og pillerne ikke virkede bad jeg om og få noget mere, og det fik jeg så. nu var det blevet tid til pille nr. 2, der gik ikke lang tid før at veerne rigtigt tog til, vi kaldte på sygeplejersken som kiggede på mig og sagde at jeg går lige ud og kalder en portør så du kan komme ned på fødegangen, vi blev helt chokerede, da vi hele tiden havde fået af vide at vi ikke skulle ned på fødegangen. men mens sygeplejersken var ude og ringe, kunne jeg mærke at der gled noget ud gennem min skede, det fortalte jeg til sygeplejersken da hun kom tilbage på stuen, hun kigge lidt mistroisk på mig og sagde at hun godt lige ville kigge i min bukser. Her kunne hun konstaterer at jeg havde født kroppen af vores datter, sygeplejersken sagde at ville gå ud og afbestille portøren og kalde en jordemoder op i stedet. Her lå jeg og havde næsten født min datter, uden at der var nogen form for fagligpersoner tilstede og nu sad hun “fast” og vi blev igen efterladt på stuen, kort efter kom sygeplejersken og jordemoderen ind og ved næste ve kom vores datter helt til verden. Onsdag d.23 januar kl. 12.17 gik vores verden i stå og vi var lykkelige og kede af det på samme tid.

Her kan du skrive en kommentar