Louises historie – min engleprinsesse Vilja – Del 23

Del 23.1 – Viljas første fødselsdag

I dag for et år siden blev vi forældre til den yndigste lille sorthårede prinsesse, som på ulykkeligvis ikke kunne komme med os hjem! Derfor har vi et savn i hjertet over at kærligheden kun kan sendes på afstand… Men kærligheden til Vilja vil altid bo i vores hjerter! 

Kæreste engleprinsesse <3
Meget er der sket gennem dit første år! Hver eneste oplevelse vil være evige minder om det der har været! Og dagen i dag har været præget af drømme og forestillinger om hvordan det skulle have været! Vi har afsluttet det første årshjul både med og uden dig! 
Der har været kærlighed, der har været savn, der har været vrede, der har været stolthed, der har været misundelse, der været taknemmelighed – en vandring gennem det første år med den mest intense sorg i vores hjerter!
Selvom det smerter os, at vi ikke længere kan kysse og kramme dig, så er vi stolte af at være dine forældre og vi føler os så beriget med al kærligheden du har bragt os!
Der går ikke en eneste dag, hvor vi ikke tænker på dig!
Du er et ganske særligt barn, som har sat sine dybe spor i vores univers!
Vi elsker dig, vi savner dig, og vi vil aldrig glemme dig!
Alt hvad vi gør er til ære for dig, elskede Vimsepige! 
Hjertelig tillykke med din 1 års fødselsdag!
De kærligste kys fra din far & mor

Vi kunne ikke lade være med at gøre noget ud af Viljas fødselsdag, fordi kærligheden til hende fylder så meget indeni Andreas og mig! 
Vores Vilja fortjener så meget mere end det vi kan tilbyde hende, og derfor er det så vigtigt for os at gøre, som vi gør – En alternativ måde at vise kærlighed på! En kærlighed som vi bliver bakket op om af familie og venner!
Derfor har jeg lavet en fortsættelse af del 23 som vil handle om måden vi har æret mindet om Vilja, på hendes 1 års fødselsdag!

Læs fortsættelsen af Del 23 – Viljas første fødselsdag, som vil kunne læses d. 23.01.20

Her kan du skrive en kommentar