Louises historie – min engleprinsesse Vilja – Del 23 fortsat

Del 23.2 – Viljas første fødselsdag

Det var stolthedens og sorgens dag, da det blev Viljas fødselsdag! Andreas og jeg havde brug for at markere dagen på en rar måde med vores nærmeste familie. Derfor havde Andreas og jeg bestilt “Viljakager” (hindbærmoussekager), og vi havde sørget for andre lækkerier, som vi også skulle hygge med senere på dagen. Vi havde fået en smuk mørkelilla julerose af min moster, onkel, kusine og hendes mand, som deres tanke til os på Viljas fødselsdag. Andreas og jeg havde også selv købt blomster og et personligt fødselsdagsflag til Vilja. Imens vi gjorde klar til dagen modtog vi en pakke, som var utrolig let. Jeg åbnede den i køkkenet og op fløj en fin lyserød heliumballon med et stort 1-tal på. Den var en overraskelse fra min veninde, som vi kalder Viljas tante T – en sød gave, som Tante T ønskede skulle sendes afsted til Vilja på hendes fødselsdag! Vi valgte at den skulle sendes afsted den følgende dag, hvor vi havde inviteret Tante T og nogle af vores nærmeste venner. Andreas og jeg tog på stranden og ønskede vores lille engleprinsesse tillykke med fødselsdagen, inden vi skulle mødes med familien. 

• 

• 

• 

Vi mødtes tidligt på eftermiddagen med Viljas moster, onkel, lille fætter og mormor på hendes strand, så vi kunne markere hendes fødselsdag på en særlig måde.
Vi havde håbet at dagen ville blive vindstille og solskinsrig, og det havde vores englepige, Vilja, sørget for! Der var sol og hvide skyer, og kun en let frisk vind nede på hendes fine strand!
Vi havde blomster med, som vi sendte afsted ud i vandet til hende, og det var fralandsvind så blomsterne vuggede afsted på de små bølger ud på det blågrønne hav. Viljas onkel havde lavet en fin lille papirsbåd, som han sendte afsted på bølgerne. Bølgerne og vinden var lidt for friske, så den lille båd tippede let til den ene side – en kærlig tradition, som Viljas onkel havde gentaget de gange, hvor der var en særlig anledning. Andreas og jeg havde købt gravlys, som vi besluttede skulle stå dagen og natten ud, som et lille fint symbol på vores kærlighed til hende. Viljas moster og onkel tændte et lys og Viljas mormor et andet lys. Vi stillede dem i læ af nogle sten, da vinden gerne ville puste flammen ud. Mens vi kiggede på de tændte lys, skænkede vi kakao med flødeskum op i engangskrus, som gav varme til vores hænder.
Bagefter tog vi hjem til Viljas moster og onkel, hvor vi fik Andreas’ hjemmelavede friskbagte kanelsnegle, lidt vindruer og nødder. Vi fik også “Viljakage”, hvor vi havde plantet et enkelt fødselsdagslys midt på kagen. Andreas og jeg ønskede os hver et ønske for Vilja, før vi pustede lyset ud for hende. Vilja fik en smuk og symbolsk gave af sin moster, onkel og fætter i form af en svagt lyserød orkide og en lille glassommerfugl, som skulle pryde hendes lille have. 
Efter et par hyggelige timer kørte Viljas mormor med Andreas og mig hjem til os. Vi skulle gøre klar til Viljas bedstemor, fastre, onkler, kusine, fætter og morfar, som vi ventede på skulle have fri fra arbejde og skole. 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Sent på eftermiddagen samledes vi på Viljas strand for at gå ned og sende blomster til hende, og tænde flere gravlys. Det var allerede mørkt, men det var hyggeligt at gå med lommelygter og lade lyset guide os fremad. Gravlysene der tidligere var blevet tændt stod stadig og lyste med små flammer i læ for vinden. Viljas bedstemor, ene faster, kusine, fætter, morfar og Andreas tændte de sidste gravlys og stillede dem sammen med de andre lys, som var blevet tændt tidligere på dagen. Det var så fint at beundre de små lysskær i mørket, inden vi gik ned til vandkanten for at sende flere blomster afsted til Vilja. Andreas og jeg havde skrevet et lille kort, som jeg stille læste op for hende, da de andre var gået tilbage til gravlysene for at få varm kakao med flødeskum. Da jeg havde læst kortet lod jeg mine fingre glide gennem havvandet, som føltes silkeblødt mellem fingrene. Det var en smule koldt, men på en rar måde og jeg hviskede en lille kærlighedserklæring til hende.  Jeg gik op til de andre og Andreas fandt stjernekastere frem, som vi tændte for Vilja, så de kunne lyse, som smukke glimtende stjerner i mørket.
Da vi begyndte at gå tilbage kiggede jeg efter lysskæret fra gravlysene, som langsomt blev mindre og mindre og næsten usynlige, da vi nåede for enden af stranden. 
Vi tog hjem og spiste pizza til aftensmad før vi fik “Viljakage” til dessert, hvor vi havde tændt et lille fødselsdagslys for hende, som vi igen hjalp hende med at puste ud. Der var en rar stemning og Vilja fik flere fine gaver af familien – en symbolsk englemønt med et fint lille citat på, blomster og et gavekort til en planteskole. 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Den følgende dag mødtes vi om aftenen med Viljas Tante T, Tante L og tre af vores andre gode venner, som har taget særlig del i at mindes Vilja. Vi gik ned på stranden i mørket med den fine heliumballon fra Tante T. Vi havde igen blomster og stjernekastere med til ære for Vilja. Det var koldt, men rart at de ville være sammen med os om at mindes Viljas fødselsdag. Vi sendte ballonen afsted i lysskæret fra byens havn, som var i den retning at den friske vind førte ballonen afsted. Vi sendte blomsterne afsted til Vilja ud i havet, som kun kunne skimtes pga. lysskæret fra havnen. Til sidst tændte vi de sidste stjernekastere, som vi havde tilbage og Viljas navn blev skrevet i luften med stjernekasterne. Et par enkelte af stjernekasterne blev stillet i vandkanten, som blev markeret af en let bølge, da de glimtende gnister var brændt færdig. Inden vi tog hjem samlede vi gravlysene fra den foregående dag og tog dem med hjem.
Andreas havde lavet Lasagne med salater til aftensmad, og efterfølgende fik vi Andreas’ hjemmelavede kanelsnegle og “Viljakage” med et lille fødselsdagslys, som jeg pustede ud for Vilja. Vilja fik igen fine gaver, og denne gang en fin hjerteformet blomsteroase og den fineste lille ‘Peter Plys og Grisling’-figur, som symbol på vores lille familieunivers med Vilja – et univers som præsten under vores vielse og Viljas bisættelse havde talt om.
Resten af aftenen hyggede vi os med at spille brætspil.  

• 

• 

• 

• 

• 

Det var to fine dage fyldt med kærlighed til Vilja og det var så rart at vi kunne mindes hende på så fin og naturlig en måde! Det betyder så meget for os, at vores familie og venner gerne ville være med til at gøre fødselsdagen særlig til ære for vores elskede Vilja!
Vi oplevede også en smuk gestus blev til virkelighed, da vi nåede målet med indsamlingen til CuddleCot’en på Viljas 1 års fødselsdag. Endnu engang TUSIND TAK til alle jer, der har støttet indsamlingen med personlige bidrag og deling af facebook-opslaget!

Læs videre i Del 24 – Året der er gået – hvor står jeg nu?, som vil kunne læses d. 30.01.20