Del 27 – Mine forestillinger om Vilja
Vilja ville i dag have været lidt over et år gammel og jeg tænker hver dag på, hvordan hun mon ville være, hvis hun stadig havde været i Andreas’ og mine arme.
Jeg har Vilja med mig i hjertet hver eneste dag og for mig har hun sin egen personlighed. Den udspringer af de oplevelser jeg havde med hende, da hun lå i min mave og den alt for korte periode, som vi havde sammen med hende på hospitalet.
Tiden sammen med Vilja har været en rejse, som jeg tænker at andre mødre måske også oplever under deres graviditet? Rejsen fik betydning for, at jeg lærte mit barn at kende før hun overhovedet kom til verden!
Det har været en udfordring at fatte mig i korthed, fordi jeg har så mange forestillinger om min elskede og savnede datter! Jeg har derfor beskrevet de forestillinger, som føles stærkest i mit hjerte.
I mit hjerte er Vilja en energisk og bestemt lille pige – energien ville hun have fra sin far og temperamentet fra sin mor. Da hun lå i min mave mærkede jeg så tydeligt, at hver dag var en fest. Hun boksede ofte rundt og havde indflydelse på hvordan dagen skulle forme sig, fordi hun påvirkede mit overskud – ofte tillod hun dage, hvor der var plads til at opleve en masse.
Jeg forestiller mig, at hun allerede efter sit første år ville have en mening om, hvad hun ville være med til. Hun ville ikke være bleg for at demonstrere over sin far og mig, hvorfor hendes handlinger ville være vigtige at føre ud i livet – hellere bede om tilgivelse end tilladelse.
Jeg forestiller mig, at det ville være svært at modsætte sig hendes intentioner, fordi hendes beslutsomhed ville styrke hendes gåpåmod og vedholdenhed. Jeg kan nærmest se for mig, hvor trodsig hun ville blive, hvis hun ville få et nej. Først ville hun slå armene over kors, men efter noget tid ville hun blive god igen. Hun ville ligesom sin far have et lyst sind, i stedet for at overanalysere, som sin mor – skidt pyt, der findes andre ting at lave.
I mit hjerte er Vilja også eventyrlysten, fordi jeg gennem graviditeten oplevede at hun ofte gjorde sig bemærket, når der skulle ske noget.
Jeg forestiller mig, at hendes eventyrlyst og nysgerrighed til tider ville være en mundfuld, men oftest ville Andreas og jeg ikke kunne nænne at bremse hende i sine opdagelser – hvordan kan man ellers blive klogere, hvis man ikke må være nysgerrig?
Hendes nysgerrighed ville bidrage til et åbent og imødekommende sind, så hun næsten fordomsfrit ville begive sig ud i verden.
I mit hjerte er Vilja samtidig et meget kærligt og hensynsfuldt barn – jeg oplevede at hun gav “plads” til mine behov, da hun stadig lå i min mave. Oplevelserne med hende gav mig en følelse af at graviditeten var et samarbejde mellem hende og mig – jeg fornemmede kun en svag kvalme og trods lidt træthed havde jeg ingen andre gener i graviditeten, så jeg kunne nærmest gøre hvad jeg havde lyst til.
Det samarbejde forestiller jeg mig, at hun ville videreføre ved fx at hjælpe sin far med madlavning. Hun ville åbne skuffer og skabe langs gulvet og bringe køkkenredskaberne til ham, så det ville blive et samarbejde at lave mad. Hun ville smilende strække sine arme ud til ham, som tegn til at han skulle løfte hende op på køkkenbordet, så hun kunne være med til at hjælpe. På vejen op til køkkenbordet ville hun give ham et kys på næsen og ae hans kinder, som hun ville have set mig gøre på sin far.
I mit hjerte er Vilja ydmyg og betænksom på næsten samme måde som mig, da jeg var barn. Jeg forestiller mig at Vilja, ligesom jeg, hurtigt ville afkode glæden ved at dele med andre. Hun ville finde mening i at det kunne være hyggeligt at dele legetøj med andre, så de med fordel ville kunne lege. Jeg forestiller mig, at hun ville lære balancen bedre at kende end sin far og mig, fordi hun ville forstå at der skal være plads til både hende og andre. Hun ville på sin egen måde vise at andre ikke ville kunne løbe om hjørner med hende, men på en måde hvor der ikke ville være tvivl om, at hun har hjertet på rette sted.
I mit hjerte har Vilja og hendes far et særligt bånd, som jeg oplevede da Andreas nænsomt og naturligt tog sig af hende efter fødslen. Jeg kunne mærke allerede under graviditeten at Andreas ville få et stærkt bånd til sin smukke datter. Både han og jeg talte mange gange om, hvor meget det betød for os begge at hun ville få et tæt bånd til sin far.
Jeg forestiller mig, at hun ville blive en fars pige, og sammen ville de bruge alle deres mulige timer til at føre drømme ud i livet. Jeg kan se for mig, hvordan Vilja kærligt ville løbe sin far i møde, med sin vrikkende blenumse, når han ville komme hjem fra arbejde. Jeg kan se det for mig, hvordan hun ville slå sine små buttede arme om hans hals, når han ville bukke sig ned for at tage imod hendes kærlige omfavnelse.
I mit hjerte har Vilja en humor ligesom sin far – en nørdet, skør og lidt sarkastisk tilgang til humor. Hun ville have et helt særligt univers sammen med ham med interesse for eventyrlig fantasy og fodboldverdenen – et univers jeg ikke helt kan forstå, men som jeg alligevel ville værne om!
Jeg forestiller mig, at hun ligesom Andreas ville starte til fodbold, som fire årig, hvor hun ville løbe rundt på banen med andre børn og have det sjovt. På hjemturen ville hun tigge ham om at komme op på hans skuldre, så hun bedre ville kunne danne sig et overblik over, hvilke eventyr de begge kunne udforske og opleve på vejen hjem.
I min verden er Vilja uskylden selv, fordi hun er blevet forhindret i at træde ud i verden og erfare den på godt og ondt. Det ændrer dog ikke på da hun lå på mit bryst, at jeg mærkede hvilken dejlig pige, hendes far og jeg havde skabt sammen.
I mit hjerte er hun et vidunderligt lille menneske, der ville have store potentialer og udvikle masser af kompetencer.
Jeg kommer aldrig til at opleve min smukke datters sande væsen, fordi hun ikke fik lov at gå gennem livet side om side med sin far og mor. Men mine forestillinger er alligevel meget virkelige for mig – måske kan de virke genkendelige for vores nærmeste pårørende, fordi de illustrerer mange af de træk og egenskaber, som Andreas og jeg selv besidder.
Elskede Vilja!
I mit hjerte er du den perfekte blanding af din far og mig! Jeg tror på, at du ville besidde mange empatiske, vellidte og intelligente egenskaber, men jeg forestiller mig også at du til tider ville opleve benspændende udfordringer ved at være stædig, som mig, og måske lidt for sarkastisk, som din far.
Din far og jeg vil aldrig nogensinde stoppe med at tale om, hvordan vi forestiller os at du ville træde ud i den store verden og hvilke drømme vi havde for og med dig!
Vores elskede englebarn – du er altid med os i hjertet, og alt hvad vi gør er til ære for dig!
Læs videre i Del 28 – Sorgens indflydelse på vores parforhold, som vil kunne læses d. 12.03.20
Er jeg mor nu? 